Krogen 61
Feriehus 2914 • Krogen 61 • Houvig
Krogen 61
Feriehus 2914 • Krogen 61 • HouvigDejligt sommerhus med stråtag, kun 200 m. fra stranden i Houvig
Her er et spændende og rummeligt sommerhus på 170 m2, moderniseret i 2018.
Sommerhuset er beliggende på en stor klitgrund på hele 5.000 m2 i sidste klitrække. Til en dejlig badestrand er der kun 200 m., og I er en kort køretur fra den hyggelige ferieby Søndervig. En egen ladestation ved huset giver ekstra komfort for gæster med elbil.
Hyggelig opholdsstue med plads til hele familien
Når I kommer ind i huset, går I direkte ind i dets hjerterum - den store, dejlige opholdsstue, hvor hele familien kan samles og være sammen. Her er et fantastisk lysindfald og en flot udsigt ud over det smukke landskab.
Stuen er indrettet med pæne møbler, fjernsyn med parabolantenne, stereoanlæg med cd-afspiller, brændeovn og gratis internetforbindelse. Fra spisestuen er der adgang til det gode og veludstyrede køkken, der bl.a. har opvaskemaskine, mikrobølgeovn, fryser på 100 liter og god skabsplads.
Huset har 4 gode soverum med skabsplads. To værelser i stueetagen er med dobbeltsenge, et værelse på 1. sal er med dobbeltseng og et værelse på 1. sal er med to enkeltsenge.
På 1. sal er der desuden to ekstra sovepladser i den lille gang.
Huset har to gode badeværelser med klinkegulv og bruseniche; ét i stueetagen med spabad, og ét på 1. sal. I stueetagen er der desuden et lille gæstetoilet.
Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed, og energivenlig luft/vand-varmepumpe til opvarmning af sommerhuset.
Fantastisk beliggenhed i Houvigs klitlandskab
Huset er godt placeret midt i det smukke klitlandskab i Houvig. Området er roligt og uforstyrret, og på terrassen kan I nyde det dejlige vejr ganske ugeneret.
De morgenfriske gæster kan opleve de smukkeste solopgange over det fredede område ved Stadil Fjord. Om aftenen kan I trække mod den vestvendte terrasse, hvorfra I har direkte adgang til en sti der fører jer op til klitterne og stranden. Tag et tæppe under armen og find en vindstille plads, og mærk hvordan roen sænker sig når solen går ned bag Vesterhavet.
Kort
| man. | tirs. | ons. | tors. | fre. | lør. | søn. | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 44 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 1 |
| 45 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| 46 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 47 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
| 48 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
| 49 | 30 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
| man. | tirs. | ons. | tors. | fre. | lør. | søn. | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 44 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 1 |
| 45 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| 46 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 47 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
| 48 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
| 49 | 30 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
- Bemærk at sommerhuse i højsæson ofte udlejes fredag-fredag eller lørdag-lørdag og i hele uger ad gangen.
Vælg uge for at se ledige perioder
Tilbud på huset
Opret søgeagent
Brug vores søgeagent, og hold dig opdateret. Udfyld din mail så sender vi en besked, hvis dette hus skulle blive ledigt i den ønskede periode.